Skip to main content

Alt, der er værd at vide om iPhone X

1
0

Apple præsenterede i september deres særlige jubilæumsmodel, iPhone X. iPhone X blev lanceret i anledningen af, at det i 2017 er 10 år siden, at den første Apple iPhone kom på markedet.

Jubilæumsmodellen iPhone X kommer med en lang række nye features og funktioner, ligesom den også designmæssigt ser anderledes ud end de resterende to selvstændige produkter, iPhone 8 og iPhone 8 Plus, der ligeledes blev lanceret ved selvsamme event.

Foruden prisen skiller den nye iPhone X sig bl.a. ud ved at have edge-to-edge og OLED-skærm, der leverer et langt højere ratio ift. kontraster, ligesom det optimerer batteritiden bemærkelsesværdigt. Derudover har Apple valgt at fjerne hjem-knappen og erstatte Touch ID-funktionen med ansigtsgenkendelse. Den nye iPhone X gør sig som kort nævnt også bemærket på prisen – med en pris der er svimlende +40% dyrere end iPhone 8, er de nye funktioner ved iPhone X så overhovedet prisen værd?

Lad os dykke lidt dybere i de mange fordele ved den nye iPhone X.

Apples 1. smartphone med OLED-skærm

Foruden det faktum at der er tale om en helt ny telefon, fordi iPhone X kommer i et spritnyt design, har Apple fyldt den nye iPhone X med en masse brugbare features.

Den nye iPhone X har nemlig fået helt ny Super Retina-skærm – alle Apples iPhones har de seneste 10 år været udstyret med den såkaldte LCD-skærmteknologi, og iPhone X bliver derved Apples første smartphone, der kan prale af at være udstyret med OLED-skærm. Udover at iPhone X er udstyret med OLED Multi-Touch-skærm, har den ligeledes en såkaldt edge-to-edge-skærm, der sikrer den allerbedste skærmoplevelse. Skærmen har ydermere True Tone-funktion, ligesom iPhone 8 og iPhone 8 Plus, der sørger for at tilpasse lyset på skærmen til lyset fra ens omgivelser. OLED-skærmen er specifikt designet til iPhone X, og er dermed den første OLED-skærm, der har så præcise og strålende skærmfarver – med iPhone X får du fornøjelsen af høj lysstyrke, ægte sort og et kontrastforhold på 1.000.000:1. Med andre ord opnås der med iPhone X en langt mere naturlig gengivelse af skærmbilledet set i forhold til Apples tidligere iPhones.

Vil du vide mere om de tekniske specifikationer ved Iphone X’s OLED-skærm, kan du finde yderligere informationer her.

 

TrueDepth og dual-kamera

De kameraer og sensorer, som gør det muligt at bruge ansigtsgenkendelse i stedet for Touch ID, er noget af det mest sofistikerede og avancerede teknologi, Apple nogensinde har udviklet. Dette til trods fylder teknologien rent fysisk nærmest ingenting.

Takket være telefonens TrueDepth-kamera er det relativt nemt at indstille Face ID på iPhone X – kameraet projicerer og analyserer mere end 30.000 usynlige punkter, der bidrager til en præcis digital model af dit ansigt. Gennem Face ID opnår Apple en sikker autentificering, og det åbner muligheden for, at du med en iPhone X kan bruge dit ansigt som adgangskode, når du skal låse telefonen op.

Face ID i stedet for Touch ID

Udover at være udstyret med en fantastisk skærm, lanceres iPhone X nemlig med Face ID, som er en ny, sikker og private måde at låse sin telefon op på i stedet for Touch ID. Face ID bruges som lås op-funktion i stedet for det tidligere Touch ID, fuldstændig som vi har set det ved nogle af Samsungs tidligere produkter. Derudover kan Face ID også bruges som sikker betalings- og godkendelsesmetode.

Apple har bl.a. tilføjet en infrarød kamerasensor, der skal sikre, at Face ID på iPhone X også virker i mørke omgivelser. Sidstnævnte har netop været den største udfordringer for nogle af Apples største konkurrenter.

iPhone X har af selvsamme årsag heller ingen fingeraftrykslæser og heller ingen home-knap. Når skærmen skal låses op, foregår det derfor udelukkende vha. ansigtsgenkendelse eller ved angivelse af PIN-kode. Home-knappen er derfor i stedet erstattet af en yderligere swipe-funktion – ønsker man at ’gå tilbage’, skal man i stedet blot swipe op fra bunden for at komme hjem.

iPhone X har længere batteritid

Ligesom iPhone 8 og iPhone 8 Plus kommer iPhone X med en trådløs opladningsfunktion. Her bruges den samme teknologi, som Apple benyttede da de lancerede det første Apple Watch tilbage i 2015. Sammenligner man dog selve batteritiden, skulle iPhone X efter sigende have hele 2 timer længere batteritid end iPhone 7.  

Tags

David