Skip to main content

Fordele ved og forskelle på laptops og tablets

61
0

De første bærbare computere, eller laptops, blev for alvor taget i brug i 1980’erne, men de var tunge og upraktiske, på trods af at de var transportable og bærbare. Den allerførste bærbare computer blev opfundet i 1981 af Adam Osborne. I løbet af 1980’erne udviklede man således videre på de bærbare computere, hvilket betød at de blev mindre. Til sidst så små og handy, at man rent faktisk kunne sidde med dem i skødet – deraf navnet ”laptop”. Herfra fandt man ud af at designe laptoppen, så man lukkede skærmen ned over tastaturet og ”kuffertdesignet” var dermed forældet. Efter videreudviklingen af den bærebare computer i 1980’erne blev den første tablet introduceret i 1987, Linus WriteTop. Og i 1993 kom Apple frem med deres MessagePad. Selvom der var en stor udvikling 80’erne, var disse elektroniske værktøjer langt fra hver mands eje.

I løbet af 1990’erne og 00’erne blev det til gengæld mere almindeligt med laptops og i løbet af 10’erne er kendskabet til og forbruget af tablets fulgt med. Hvad er det, der gør de bærbare computere og forskellige typer tablets så populære? Der er flere faktorer. For det første er den vestlige verdens befolkning blevet langt mere afhængige af denne form for elektronik for at kunne passe deres arbejde ordenligt – og for at kunne være i kontakt med andre mennesker generelt, også privat.

Flere og flere mennesker har langt til arbejde og kan enten arbejde undervejs eller hjemmefra – ligesom mange medarbejdere har rejseaktivitet. Skal der ikke opstå for meget spildtid i arbejdstiden, skal man kunne arbejde – som regel ved en computer. Det gør laptoppen attraktiv for arbejdsgiveren, da medarbejderen kan få mere fra hånden. Samtidig kan laptoppen bruges til meget andet end arbejde i dag. Vi kan ringe fra den, vi kan tjekke nyheder, chatte, se film og anden underholdning på vores bærbare computer. Derfor har mange af os laptoppen med rigtig mange steder. Dens mobilitet er også et plus i hjemmet. Pludselig behøver vi ikke kun at sidde og arbejde ved skrivebordet, vi kan også arbejde ved spisebordet eller i sofaen. Vi behøver heller ikke i familien at skændes om, hvem der skal bestemme hvad der er på tv-menuen længere, for vi kan sidde i hvert vores rum og se vores eget yndlingsprogram. Om det så er godt eller skidt, må være op til den enkelte at vurdere…

Tags

David