Gode råd til dig med stillesiddende arbejde
I et moderne liv sidder mange ved computeren både på jobbet og i fritiden. Er du også en af de flittige, der arbejder foran skærmen, så kan du med fordel læse med her. Artiklen sætter fokus på, hvordan du tilgodeser din stive computerkrop, så den forbliver sund og kan holde i mange år.
Kontoryoga eller gymnastik
Flere og flere virksomheder er begyndt at imødekomme medarbejdernes behov for bevægelse. Yogaøvelser eller simple gymnastikøvelser er intelligent bevægelse, fordi du med forholdsvis enkle teknikker kan løsne og afspænde kroppen. At sidde og taste dagen lang er især belastende for skuldre, arme og nakke. En fysioterapeut eller en yogalærer kan hjælpe dig med at finde de øvelser, der passer til dine behov. Ofte vil du også kunne mærke, hvad du har brug for ved at prøve dig frem. Rul med skuldrene, og træk hagen ind mod brystet for at strække nakken.
Den sunde seng
Du bruger cirka en tredjedel af dit liv på at sove, og derfor er det vigtigt, at din seng er sund og understøtter kroppen. Du skal ligge behageligt uden at spænde. Søvnkvaliteten er vigtig for at vedligeholde en sund krop og et mentalt velbefindende. Her kan du finde den bedste kontinentalsengeguide.
En god holdning
Sørg for at sidde godt på din stol. Sid med rank ryg. Mange mennesker sidder og falder sammen i skuldrene. Det er en uhensigtsmæssig stilling, der kan give dig spændinger og i værste fald føre til varige skader. Du kan også overveje at anvende en stor bold som alternativ til den klassiske kontorstol. Når du sidder på en bold, vil du automatisk aktivere din core, hvilket forbedrer din holdning. Variér din arbejdsstilling i løbet af dagen. Stå, sid og gå rundt.
Dagligdagens små bevægelser
Vælg bevægelsen til! Tag trappen, rejs dig op for at gå til printeren, bøj i benene og stræk dig.