Skip to main content

Nyt headset design: Altoverskyggende funktioner eller i virkeligheden bare grimt?

64
0

Nyt headset design: Altoverskyggende funktioner eller i virkeligheden bare grimt?

Fedt eller ufedt? Skal et headset være funktionelt eller skal det bare være smart og fungere som et accessory? Er det i virkeligheden nok, at et headset bare nøjes med at være en smart gadget med en masse fede funktioner og lyd, og det giver slip på det desperate fokus på bare at have et tilnærmelsesvis tåleligt design? Skal vi spille med på bluffnummeret, så vi accepterer, at det er pænt i sin enkelthed, eller skal vi omfavne, at det i virkeligheden bare er så grimt, at vi tænker “fuck it” og bærer det med stolthed alligevel?

Skal et headset have de fedeste nye funktioner, den bedste lyd, indbygget støjreduktion (ANC), fremragende mikrofon, også selvom det kommer til at ligne en selvdød robot på hovedet, eller skal man lige tage en dyb indånding og bevare bare en smule anstændighed og vælge sit musik headset som en accessory, med et enkelt udtryk i lækkert design? Ja, bare generelt en accessory man har på, fordi man rent faktisk synes, det er pænt og tilføjer et eller andet til ens stil og personlighed.

Mode på hovedet?

Stilen synes i hvert fald tydeligt at være vigtig i gadebilledet. Folk render rundt med alverdens headset i en et million væld af størrelser, farver, former og faconer. På vej til arbejde, på cyklen, i toget. Ja bare gå en længere tur ned af Strøget, og du vil møde et hav af alle mulige forskellige typer mennesker med hver deres headset. Om det er til musik, telefonsamtaler eller lydbøger, så har folk et headset som alt fra et stilrent accessory, der blender flot ind i folkemængden, til selvlysende cat ear headphones med LED-lys, hvor man virkelig kan tale om et fashion statement fra en helt anden japansk planet...

Måske kan man i virkeligheden sammenligne folks headsets med modetrends, som startede ud med at være virkelig grimme - altså som i videnskabeligt bevist grimme - men faktisk endte med at blive helt anstændige.

F.eks. den trend fra 00’erne hvor kvinder gik i kjole OG bukser. Det har alligevel langsomt sneget sig ind i folks garderober og er blevet en del af den helt “personlige” stil. For hvis andre folk gør det, så gør jeg det også, og pludselig bliver det en hel folkemængde, der tager en grim sammensætning af tekstiler til sig og gør det til et statement. Altså en form for modkultur.

Gælder dette måske også for headsets?

Eller ligesom med tatoveringer der tidligere var forbeholdt farlige rockertyper, sømænd og matroser, men hvor en modig hipster engang tog springet, så vi i dag alle kan få et anker på overarmen. I dag kan man jo ikke se tre cm hud på en ung mand uden at blive mødt af de første 20 livshistorier mejslet ned i kødet med synål og blæk i alle farver. Det er blevet en almindelig kunstnerisk måde at udtrykke og udsmykke sig på.

Dåset lyd med diskret design eller Neckbud med fede funktioner?

Men et in-ear headset, se - DET er diskret og for folk, der generelt bare vil have musik uden at skulle overveje de sociale konsekvenser. Du kan endda gå så langt og bevidst vælge dåset lyd til for ikke at støde nogens smag og tage et iPhone headset i ørerne. Men hvorfor gå så meget på kompromis? Der må også være grænser!

Og i denne teknologi fikserede verden kommer der nu endnu en smart måde at bære headset på. Plantronics Voyager 6200 hedder den. “Neckbuds” kalder amerikanerne den. Et Bluetooth in-ear headset hvor du ikke behøver at have mobilen nogen andre steder end at blive i din lomme, da alt hvad du har brug for i livet sidder i en bøjle om nakken og lover uendelige muligheder og så mange forskellige veje at gå.

Altså endnu et smart trådløst headset med en masse fede funktioner som folk hurtigst muligt skal til tasterne for at få fingrene i.

Findes der i forvejen ikke mange trådløse headsets med fede funktioner, eller kan det nye skud på stammen fra Plantronics fange noget helt nyt og spændende, som vi ikke vidste, vi sukkede efter, og vi derfor simpelthen er nødt til at eje for at følge med strømmen og være med på det nyeste af det nyeste? Jeg ved det ikke.

Et neckbud headset er en kombination af store headphones og små in-ear. Elegancen møder funktionaliteten. Du slipper for ledninger, og du slipper for store sugekopper rundt om hovedet.

Og ja, lille og vågen er måske bedre end stor og klodset. Hørebøffer er oftest vildt generede og voldsomme at bevæge sig rundt med på farten. Men de giver dig god lyd. Men er neckbuds så også lige så diskrete og pæne som f.eks. et helt klassisk sæt earplugs med ledning? For hvor usynlig er den nakkebøjle lige? Ja, du kan lægge den under skjortekraven, men der er sgu nogen, som foretrækker andet tøj, og vi har altså intet andet valg end stolt at flagre med den bøjle i fri luft til alles skue.

Kan vi derfor ikke alle aftale at acceptere, at et smart gadget som et neckbud headset går forud for sin tid og bare i sig selv er smart? Kan vi ikke blive enige om, at funktionaliteten overstråler designet? Så tendensen med tiden bliver, at vi alle tager det til os, ligesom med bukser til kjolen og tatoveringerne, og at vi alle synger i kor, at det i virkeligheden bliver vildt fedt. For jeg gider ikke at se dum ud. Men jeg gider heller ikke ledninger. Jeg gider teknologien. Jeg gider neckbuds!

Kilde: https://www.business.dk/product/amerikansk-trend-rammer-kontoret

Tags

David