Skip to main content

Masser af nye funktioner i nye Samsung telefoner

33
0

Så er det muligt at få fingrene i de nye Samsung Galaxy S9 og S9+. Hvis man er til gode billeder, er der godt nyt.

Så oprandt dagen endelig. Dagen, hvor vi kan slå øjnene og bestille den nye Samsung telefon. Hele to telefoner er det blevet til. De to telefoner er de nyeste skud på stammen i Galaxy serien. Samsung Galaxy S9 og Samsung Galaxy S9+. Det bliver det længe ventede modsvar på den 10. telefon i Apples iPhone serie, der kom på gaden sidste år. Til at starte med lover det rigtig godt for telefonerne. Ved første øjekast, ser det ud som om, at der er kommet mange spændende, nye funktioner i Samsung Galaxy telefonerne. Om det rent faktisk er ligeså godt, som det ser ud, kigger vi nærmere på i de følgende afsnit.

Nytænkt kamera
En af de første ting, der springer i øjnene, når man køber en af de nye telefoner i Samsung Galaxy serien, er, deres nyudviklede kamera. I kameraet på Samsung S9 og Samsung S9+ er der blevet kælet for detaljerne. Her er lagt meget arbejde i at få et kamera, der skiller sig ud blandt konkurrenterne på markedet.

De nye kameraer på telefonerne har henholdsvis 8 megapixel på frontkameraet og 12 megapixel på bagkameraet. Det følger meget godt trop med, hvad vi ellers har set de store smartphoneproducenter leverer, når de har valgt kameraer til deres bedste telefoner. Her kan de nye Galaxy telefoner altså sagtens være med. Men de stopper ikke her. For der er noget, som gør de nye Samsung Galaxy S9 og Samsung Galaxy S9+ ekstra specielle.

Kameraet, på de nye telefoner, har nemlig den fordel, at de har en variabel blænde. På mange smartphones ligger niveauet på blænden på F/1.8. til F2.4. Det er i hvert fald tilfældet på iPhone X. På Samsung telefonerne kommer den helt ned på F/1.5. til F/2.4. Muligheden for en lavere blænde giver kameraet en kæmpe fordel, når det kommer til at tage billeder i svagt lys. Der er en større åbning i linsen, og det gør, at der kan komme mere lys ind. På den måde kan man sikre sig at få helt skarpe billeder, selvom lyset ikke nødvendigvis er helt perfekt. Udover at have denne nye funktion har kameraet selvfølgelig også OIS (Optical Image Stabilazation), så der skulle ikke være nogen undskyldninger for ikke at få nogle helt fantastiske billeder i kassen.

Kameraet er også en central spiller i andre nye funktioner. Der er blandt andet ansigtsgenkendelse i telefonerne, og en mulighed for at lave sine egne personlige emojis. Det virker alt sammen meget dyrt, men prisen på Galaxy telefonerne kan ikke siges at være i den helt dyre ende. De er heller ikke vildt billige, men man får helt sikkert noget for pengene. 

Kalder på mere plads
Samsung Galaxy anvender selvfølgelig Andriod styresystem. Mere specifikt Android 8 (Oreo). Det giver muligheden for at gemme en masse billeder i skyen, men det er ofte nemmere og lidt mere flydende at vise sine billeder direkte på telefonen. Det er der også tænkt over i Samsung Galaxy S9 og Samsung Galaxy S9+.

Billeder skal man nok få taget rigeligt af med det fantastiske kamera. Der skal bare være et sted at opbevarer dem. Dertil har udviklerne af telefonen indrettet den således, at man kan tilføje hele 400 GB med et Micro SD-kort. Det skal købes ved siden af, så det koster selvfølgelig lidt, men muligheden er der. Det kan også være, at man kan nøjes med de 64 GB, som er standard for telefonerne. Der er i hvert fald en god mulighed for at gemme de mange billeder man får taget.
 

Tags

David