Skip to main content

Sådan får du bugt med larmen på kontoret

36
0

Har du nogensinde arbejdet på et kontor eller i et callcenter, hvor I sad flere mennesker sammen? Så har du sikkert allerede opdaget, at det kan være svært at koncentrere sig, når kollegaerne snakker.

Faktisk er det hele 60% af de ansatte i storrumskontorer i Storkøbenhavn, der har klaget over et for højt støjniveau på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Men heldigvis er der hjælp at hente. Et redskab i kampen mod kontorstøj er Noise Guide, som er en lille støjindikator, du kan have stående på skrivebordet eller hængende på skillevæggen på kontoret. Det smarte ved Noise Guiden er, at den gør dig og dine kollegaer opmærksomme på, når der er for meget larm. Øret på enheden skifter nemlig mellem at lyse grønt, gult og rødt afhængigt af, hvor meget larm der er i lokalet.

Noise Guiden hjælper altså dig og kollegaerne til at blive opmærksomme på, når der er for meget larm, og det er første skridt på vejen til at få et bedre lydmiljø på kontoret.

Det kan være en rigtig god idé også at fastsætte nogle retningslinjer i fællesskab for, hvordan I vil håndtere larm på kontoret. Skal det fx være OK, at bede en kollega om at dæmpe sig eller eventuelt gå et andet sted hen for at tale i telefon? Skal telefoner være på lydløs? Er der noget I kan gøre ved indretningen på kontoret? Måske bruge noget lydabsorberende materiale? Eller kunne I ændre på, hvem der sidder sammen, så der bliver mindre snak på tværs af lokalet? Eller har I måske endda mulighed for at lave en stillezone til, når man skal koncentrere sig ekstra meget? Der er mange steder, man kan tage fat for at få nedbragt lydniveauet på kontoret.

Tags

Nikoline